19. Oktober – Munkeordnens druknedød – Rollespilsløb

0

Den 19, Oktober gentager vi sidste års store succes og laver et nyt løb med rollespils figurer og udklædning. Kom og værd med i Munkeordnens druknedød.

Uhyggelig tur gennem Præstø
Onsdag i efterårsferien, den 19. oktober, kl. 19.00 gentager vi succesen fra sidste år og arrangerer en uhyggelig halloween-tur gennem det mørke Præstø.
Vi mødes ved Antonitterstien ved Nysøvejen bagved Remissen. Herfra sendes de modige deltagere af sted i hold i tidsrummet kl. 19.00 til 20.30.

Før hvert hold sendes af sted, får de oplæst en historie, der fortæller, hvad deltagerne er på vej til at begive sig ud i og, hvad de skal være på vagt over for og passe på.
Emnet for årets tur er byens gamle antonittermunkeorden og den store oversvømmelse af byen i året 1617. Skarpe historieinteresserede vil måske kunne finde et par huller i kronologien – men det skal ikke have lov at stå i vejen for en grufuld beretning.

Da vi kun kan sende ét hold af sted af gangen, må man være indstillet på, at der kan være ventetid. Man kan også vælge at dukke op senere end kl. 19.00, da vi som sagt sender hold af sted helt frem til kl. 20.30.

Mød også dr. Død… uhhh…
Blandt mange andre uhyggelige figurer, vil man også opleve at møde den grumme dr. Død. Han huserer på pakhus8, hvor man kommer tæt på, mens han praktiserer sin helt egen forfærdelige form for lægegerning.
Vi er nødt til at understrege, at det ER uhyggeligt. Børn under 10 år skal være sammen med en voksen for at få lov at begive sig gennem pakhus8.  Og selv da er det forældrenes vurdering, om man vil vælge at passere gennem pakhus8, eller om man vil gå udenom. 

Turens afslutning
Den samlede tur rundt for at finde spor efter den skrækkelige oversvømmelse og dens katastrofale følger for byens antonittermunke varer formentlig en god halv times tid. Den nerveflænsende tur ender ved Tapavino, hvor der til børnene vil blive skænket lidt at varme sig på. Sandsynligvis en mixtur af blandt andet munkeøl, fjordslam og sikkert også lidt blod fra de munke, der omkom i oversvømmelsen.

Og for at afdramatisere det hele en lille smule, vil man også på Tapavino kunne møde de mange rollespillere, der har været placeret rundt i byens mørke kroge langs ruten.

 Vi håber, at alle får en rigtig væmmelig og uhyggelig aftentur gennem Præstø. Vi har nydt at planlægge den for jer, og vi glæder os til at se jer.
Vh. Mette (Tapavino) , Runa(Asbæk&Valhøj) , Jens (pakhus8), Keith og Daniel (4H-rollespillerne).

Herunder kan du se billeder fra sidste års løb

img_6907img_6901 img_6896

Share.

Comments are closed.